Niels Esgesen (Eisen) Frost

Ejer af Ullerupgård i 1354. Betegnes som en gammel rig, adelig knark af slægten Lange.

Hr. Niels af "Woldorp" udstedte 1348 sammen med sin broder og fætter Anders Esgesen Frost og Iver Iversen et vidne af Thybo Bygdething og solgte 1354 Gods i Art herred til kong Valdemar og fører da de tre Roser som våben.
Han kaldes 1356 Niels Esgesen af Thy og nævnes 1360 ved forliget i Ribe og blandt vidnerne i den Kallundborgske Reces. Han var 3 maj 1361 endnu kun væbner, men i november samme år Ridder og nævnes da i et vidne af Viborg landsting umiddelbart efter Hr. Anders Frost Beseglede 1364 til vitterlighed med (sin fætter) Tord Jacobsen, købte 1365 gods i Hillerslev herred (Thy) og beseglede atter 1367 til vitterlighed med Tord Jakobsen og sammen med sin fætter Gunner Jensen. Nævnes samme år blandt Peder Iversen Lykkes forlovere hos de Holstenske Grever. Deltog 1368 i den oprørske jydske adels forbund med samme grever mod kong Valdemar, kaldes samme år til Grev Cluses råd og fik af ham brev på alt den nysnævnte Tord Jakobsens gods. Købte 1373 Gods af samme Tord Jacobsen og tog 1374 vidne af Vensyssel ting om Laurens Jonsens og hans børns frihed. Beseglede 1377 blandt rigets ypperste mænd Kong Olufs Håndfæstning og solgte før 1378 Tange i Gudme herred m.m. Gods på Fyn til hr. Evert Moltke levede 1381. Han var død i feb. 1390 da Gevert Talyn solgte sin arv efter ham til Niels Myg, arvede endvidere af Palne og Jep Kirt, der 1400 mageskiftede denne deres arv i Sjælland efter deres "Morbroder" Hr. Niels Eisen til Hr. Bjørn Svendsen mod dennes Arvepart efter Hr. Niels i Jylland.

---------------------------------------

Hr. Niels Esgesen (Lange)(1348-81). Forældre: Esger Frost og datter af hr. Niels Jensen Pusel (19/1 1346). Søskende: Hr. Anders Frost, Sofie, Margrethe og N.N.(mor/hustru til hr. Bjørn Svendsen?). Ægtefælle: Sofie N.N. (26/8 1365). Skriver sig 14/9 1354 af Ullerup (Sennels sgn., Hillerslev hrd., Thy), som overtages af søstersøn Palle Kirt og dennes arvinger. I samme sogn havde han 1 gård, 1 landbosæde + øde gods og i nabosogn 6 gårde i Fårtoft. Samme sted erhverver har 4/2 1365 1/3 af marken samt 1 gård i Skinnerup og 1 i Hillerslev. I Sjørring sogn i Thy havde han hovedgård Skårup og 1 gård i nabosogn Torsted. I Sundby (Stagstrup sogn), Thy havde kronen gods i 1231. Dette må faderen Esger Frost have været i besiddelse af, idet Niels Esgesen og hans søster Sofie ses at have besiddet gods her (2/2 1390, 15/5 1406). Endvidere besad han Amtoftegård (Arup sgn., Vr. Han herred) med ca. 10 gårde, som Niels Esgesen skal have skødet til kong Valdemar, men som han og hans arvinger siden besad "på nådes vegne". I Lild sogn, ikke langt derfra, fik han 27/6 1363 tilskødet gods af en fætter. Uregård (Tistrup sgn., Ø. Horne hrd.) må hans arving, hr. Bjørn Svendsen af Blekinge efter at have vundet den i retssag med en Esger Thomsen (Lange) afstå til dronning Margrethe. Rettighederne hertil må være arv efter Niels Esgesen endvidere havde han gods i Allestrup (Sdr. Hald hrd.) og Gjerrild (Djurs Nr. hrd.), som han solgte til hr. Stig Andersen (3/5 1361). 1376 (19/2) køber han Lars Jensen Yksendals gods overalt i Danmark. 11/3 1377 lejer han fru Cecilies gods i Vendsyssel og i Thy. På Sjælland afstår han 14/9 1354 4 bol, 4 øre, 2 ørtug jord i (daværende) Ars hered til kong Valdemar (vel svarende til ca. 14 gårde o. 1500). Dette gods får han 16/8 1376 tilbage af dronning Margrethe. Yderligere gods i Ars herred samt på Sejerø går i arv til omtalte hr. Bjørn Svendsen (2/7 1400). Derudover mageskifter han ca. 12 bol i Hammer og Bårse hrd. til kong Valdemar mod gods i Han herred og i Vendsyssel. På Fyn afstår Niels Esgesen i 1376 en andel af godset Tange til marsk hr. Evert Moltke . Dennes enke, søster til hr. Niels Jensens (Rosenkrantz) kone , skødede 1403 Tange med tilliggende (og hr. Niels Esgesens skøde) til dronning Margrethe. Men alligevel lykkes det tilsyneladende Rosenkrantz'erne at fastholde Tange. Niels Esgesen's svoger Bo Høg afstår 25/5 1367 borgen Ørum i Thy med gods i Ørum samt yderligere 15 gårde til kong Valdemar på grund af gæld. Dette var fru Sofie Esgesdatters (Lange) arvegods (jvf. 3/6 1367, afståelsen bekræftes 23/3 1406). Niels Esgesen var garant for kong Valdemar, 8/2 1360 og dermed næppe deltager i det andet oprør. Besegler desuden for kong Valdemar, 21/4 1361. Han besegler Landefreden 24/5 1360 og løftet om at overholde landets retsorden 1/7 1377. 16/8 1376 medlover for kong Oluf. 1368 (15/9) får han som grev Claus af Holstens råd overladt alt sin fætter Tord Jacobsens (af Rørdal) gods i Jylland. Niels Esgesen arves af sine søskendes børn. 1406 og 1408 må hans søster Margrethes børn med Niels Kirt til Næsholm (nuv. Lindenborg) og hans brordatter Marine Andersdatter og hendes arvinger afstå 2 hovedgårde og ca. 20 gårde samt en mølle og noget øde gods til dronning Margrethe. Endvidere afstås ovennævnte Ure gård. Noget af dette gods var blevet pantsat eller solgt til Niels Esgesen's fætter Gunner Jakobsens (Lange) arvinger Niels Myg og Peder Mortensen (begge Galskyt). Næppe alt Niels Esgesen's gods afstås til kronen, idet nævnte hr. Bjørn Svendsen synes at slippe med afståelsen af Ure gård, og vi kender ingen afståelser fra søsteren Sofies børn med Bo Høg, måske var det tilstrækkeligt, at de havde afstået Ørum.

---------------------------------------

Tord Jakobsen (Jacobsen) Skrev sig til Rørdal, i Fleskum herred. (ved Aalborg). Han tilskødede 1360 en gård i Hørsted i Hassing herred til Vestervig kloster og pantsatte 1364 gods i Fleskum herred til Johannes Værkmester af Bangsbo og 1367 til Hr. Niels Vind hvilket i begge tilfælde var underskrevet og beeglet af Hr. Niels Eisen. Han synes i modsætning til denne at have været en tro tilhænger af Kong Valdemar Atterdag, siden Grev Claus i 1368 gav Hr. Niels Eisen brev på hans gods, soglte Hr. Niels Eisen sit gods i Lild sogn på Hannæs. Han førte 1363 de tre Roser i sit segl.

Niels Esgesen Frost Nogle stedder er han benævnt som Niels Esgesen Lange og Niels Esgesen Eisen
Født:	Ca. 1325 eller 1348
Død:	1381
Ægtefælde:	Sophie N.N. (26/8 1365)
Børn:	?
Forældre:	Esge Frost / datter af hr. Niels Jensen Pusel (19/1 1346)

Ejer af Ullerupgård i 1354. Betegnes som en gammel rig, adelig knark af slægten Lange. Hr. Niels af "Woldorp" udstedte 1348 sammen med sin broder og fætter Anders Esgesen Frost og Iver Iversen et vidne af Thybo Bygdething og solgte 1354 Gods i Art herred til kong Valdemar og fører da de tre Roser som våben. Han kaldes 1356 Niels Esgesen af Thy og nævnes 1360 ved forliget i Ribe og blandt vidnerne i den Kallundborgske Reces. Han var 3 maj 1361 endnu kun væbner, men i november samme år Ridder og nævnes da i et vidne af Viborg landsting umiddelbart efter Hr. Anders Frost Beseglede 1364 til vitterlighed med (sin fætter) Tord Jacobsen, købte 1365 gods i Hillerslev herred (Thy) og beseglede atter 1367 til vitterlighed med Tord Jakobsen og sammen med sin fætter Gunner Jensen. Nævnes samme år blandt Peder Iversen Lykkes forlovere hos de Holstenske Grever. Deltog 1368 i den oprørske jydske adels forbund med samme grever mod kong Valdemar, kaldes samme år til Grev Cluses råd og fik af ham brev på alt den nysnævnte Tord Jakobsens gods. Købte 1373 Gods af samme Tord Jacobsen og tog 1374 vidne af Vensyssel ting om Laurens Jonsens og hans børns frihed. Beseglede 1377 blandt rigets ypperste mænd Kong Olufs Håndfæstning og solgte før 1378 Tange i Gudme herred m.m. Gods på Fyn til hr. Evert Moltke levede 1381. Han var død i feb. 1390 da Gevert Talyn solgte sin arv efter ham til Niels Myg, arvede endvidere af Palne og Jep Kirt, der 1400 mageskiftede denne deres arv i Sjælland efter deres "Morbroder" Hr. Niels Eisen til Hr. Bjørn Svendsen mod dennes Arvepart efter Hr. Niels i Jylland. --------------------------------------- Hr. Niels Esgesen (Lange)(1348-81). Forældre: Esger Frost og datter af hr. Niels Jensen Pusel (19/1 1346). Søskende: Hr. Anders Frost, Sofie, Margrethe og N.N.(mor/hustru til hr. Bjørn Svendsen?). Ægtefælle: Sofie N.N. (26/8 1365). Skriver sig 14/9 1354 af Ullerup (Sennels sgn., Hillerslev hrd., Thy), som overtages af søstersøn Palle Kirt og dennes arvinger. I samme sogn havde han 1 gård, 1 landbosæde + øde gods og i nabosogn 6 gårde i Fårtoft. Samme sted erhverver har 4/2 1365 1/3 af marken samt 1 gård i Skinnerup og 1 i Hillerslev. I Sjørring sogn i Thy havde han hovedgård Skårup og 1 gård i nabosogn Torsted. I Sundby (Stagstrup sogn), Thy havde kronen gods i 1231. Dette må faderen Esger Frost have været i besiddelse af, idet Niels Esgesen og hans søster Sofie ses at have besiddet gods her (2/2 1390, 15/5 1406). Endvidere besad han Amtoftegård (Arup sgn., Vr. Han herred) med ca. 10 gårde, som Niels Esgesen skal have skødet til kong Valdemar, men som han og hans arvinger siden besad "på nådes vegne". I Lild sogn, ikke langt derfra, fik han 27/6 1363 tilskødet gods af en fætter. Uregård (Tistrup sgn., Ø. Horne hrd.) må hans arving, hr. Bjørn Svendsen af Blekinge efter at have vundet den i retssag med en Esger Thomsen (Lange) afstå til dronning Margrethe. Rettighederne hertil må være arv efter Niels Esgesen endvidere havde han gods i Allestrup (Sdr. Hald hrd.) og Gjerrild (Djurs Nr. hrd.), som han solgte til hr. Stig Andersen (3/5 1361). 1376 (19/2) køber han Lars Jensen Yksendals gods overalt i Danmark. 11/3 1377 lejer han fru Cecilies gods i Vendsyssel og i Thy. På Sjælland afstår han 14/9 1354 4 bol, 4 øre, 2 ørtug jord i (daværende) Ars hered til kong Valdemar (vel svarende til ca. 14 gårde o. 1500). Dette gods får han 16/8 1376 tilbage af dronning Margrethe. Yderligere gods i Ars herred samt på Sejerø går i arv til omtalte hr. Bjørn Svendsen (2/7 1400). Derudover mageskifter han ca. 12 bol i Hammer og Bårse hrd. til kong Valdemar mod gods i Han herred og i Vendsyssel. På Fyn afstår Niels Esgesen i 1376 en andel af godset Tange til marsk hr. Evert Moltke . Dennes enke, søster til hr. Niels Jensens (Rosenkrantz) kone , skødede 1403 Tange med tilliggende (og hr. Niels Esgesens skøde) til dronning Margrethe. Men alligevel lykkes det tilsyneladende Rosenkrantz'erne at fastholde Tange. Niels Esgesen's svoger Bo Høg afstår 25/5 1367 borgen Ørum i Thy med gods i Ørum samt yderligere 15 gårde til kong Valdemar på grund af gæld. Dette var fru Sofie Esgesdatters (Lange) arvegods (jvf. 3/6 1367, afståelsen bekræftes 23/3 1406). Niels Esgesen var garant for kong Valdemar, 8/2 1360 og dermed næppe deltager i det andet oprør. Besegler desuden for kong Valdemar, 21/4 1361. Han besegler Landefreden 24/5 1360 og løftet om at overholde landets retsorden 1/7 1377. 16/8 1376 medlover for kong Oluf. 1368 (15/9) får han som grev Claus af Holstens råd overladt alt sin fætter Tord Jacobsens (af Rørdal) gods i Jylland. Niels Esgesen arves af sine søskendes børn. 1406 og 1408 må hans søster Margrethes børn med Niels Kirt til Næsholm (nuv. Lindenborg) og hans brordatter Marine Andersdatter og hendes arvinger afstå 2 hovedgårde og ca. 20 gårde samt en mølle og noget øde gods til dronning Margrethe. Endvidere afstås ovennævnte Ure gård. Noget af dette gods var blevet pantsat eller solgt til Niels Esgesen's fætter Gunner Jakobsens (Lange) arvinger Niels Myg og Peder Mortensen (begge Galskyt). Næppe alt Niels Esgesen's gods afstås til kronen, idet nævnte hr. Bjørn Svendsen synes at slippe med afståelsen af Ure gård, og vi kender ingen afståelser fra søsteren Sofies børn med Bo Høg, måske var det tilstrækkeligt, at de havde afstået Ørum. --------------------------------------- Tord Jakobsen (Jacobsen) Skrev sig til Rørdal, i Fleskum herred. (ved Aalborg). Han tilskødede 1360 en gård i Hørsted i Hassing herred til Vestervig kloster og pantsatte 1364 gods i Fleskum herred til Johannes Værkmester af Bangsbo og 1367 til Hr. Niels Vind hvilket i begge tilfælde var underskrevet og beeglet af Hr. Niels Eisen. Han synes i modsætning til denne at have været en tro tilhænger af Kong Valdemar Atterdag, siden Grev Claus i 1368 gav Hr. Niels Eisen brev på hans gods, soglte Hr. Niels Eisen sit gods i Lild sogn på Hannæs. Han førte 1363 de tre Roser i sit segl.