Herredsfoged: Emmike Eriksen i Thisted
Skriver: Anders Lauritsen i Thisted

Enevold Nielsen Bjerregård (på Thisted skoles vegne) tiltaler Hans Axel Pors til Momtoft efter obligation på 50 rdl. af Thisted skoles penge, skænket skolen af sal. Peder Madsen, forvalter over Ørum gods, og af hans hustru Margrete Pedersdatter, mod pant i stedet Hald, som ligger på Ullerupgårds mark. Poul Jensen Skræder i Brusgård, fuldmægtig for Hans Pors, anmoder om udsættelse, hvad han ikke får.
Dom: Han skal betale.

Christian Lelius har stævnet amtmanden og amtsforvalteren vedr. Ullerupgårds fri bjergning af ilding, lyng eller tørv, og sommergræsning på Abildhaves ejendom i Østerild. Tomas Jensen af Kjelstrup, som mindes 50 år, vidner, at Ullerupgård, i tidligere ejeres tid og efter, at den på grund af skatterestance overgik til kronen, havde fri brug i Abildhave, som da lå under Ullerupgård.
Tilsvarende vidner Jens Michelsen på Hald i Sennels sogn, mindes 40 år, Anders Michelsen af Kjelstrup 50 år, Anders Pedersen i Hou 30 år, alle har tjent på Ullerupgård.
Desuden mindes Anders Nielsen i Kjelstrup 40 år, Christen Tøgersen ibd. 40 år, Niels Jensen i Sennels 50 år, Mogens Christensen Bundgård 35 år, Peder Michelsen 50 år, Søren Momtoft 16 år, Anders Nørgård 40 år, Christen Nielsen 26 år, Niels Christensen 36 år og Peder Jensen Brun ibd. 30 år, Jens Andersen i Hou 40 år, samt flere mænd fra Skovsted og Kjelstrup. Tingsvidne.

Enevold Nielsen til Kølbygård har stævnet Christen Christensen i Kløv, Jep Jacobsen i Lønnerup, Mads Nielsen i Tved, Christen Andersen i Tovsig, Poul Jensen i Østerild, Christen Poulsen ibd., Christen Laursen, Jørgen Christensen, Anders Andersen, alle ibd, Christen Smed i Sennels, født i Hovsør, (m.fl. - ulæseligt), som vidner vedr. Hovsør folks brugelighed i Østerild hede. Item stævnedes samtlige Sønderby mænd i Østerild.
Fogeden på Nørtorp protesterede mod tingsvidne, og iøvrigt agtede han at bevise, at Hovsør mændene havde fraskrevet sig retten til brug af heden (læst og påskrevet 5/5 1668), og fremlagde et forbudsvidne af 18/1 1687 samt et tingsvidne af 9/10 1688 om samme hedes brug. Dommeren giver Enevold Nielsen lov til at føre vidner, der forklarer, at de som karle i Hovsør havde været med til ulastet og ukæret for op til 20 år siden at bruge heden. Tingsvidne. Fogeden på Nørtorp og Niels Christensen af Abildgård til vedermål. (15/8)

(8/8) Michel Christensen, fogeden på Nørtorp, fremstiller Poul Laursen og Christen Laursen i Klastrup, Jesper Christensen i Hunstrup og Niels Tomsen i Spanggård i Østerild, der har synet den del af Østerild hede, der kaldes Toushede klitter, hvor Hovsør folk skal have slået lyng, som af synsmændene vurderes til ikke over 4 bønderlæs. (Se næste indførsel).

Samme fører vidner i sagen. Niels Christophersen i Kløv og Anders Christensen i Hovsør er ikke mødt. Christen Michelsen Damsgård af Østerild har set Jens Andersens dreng i Hovsør, Christen Pedersens dreng ibd., Lille Anders (Christensens) søn Jens Andersen ibd., Anders Jensen i Kåstrup, Niels Frost i Hovsør og Laurs Laursens dreng ibd. slå græs og lyng i heden vest for alvejen. Det samme vidnede Laurids Jacobsen, Bertel Andersen, Jens Andersen og Jens Jensen, alle af Sønderby. Enevold Nielsen påstod, at vidneudsagnene ikke var gyldige, da de var afgivet af parter i sagen. Jens Smed i Østerild vedkendte sig heden efter sit fæstebrevs forlydende, og det samme gjorde de øvrige Sønderby-mænd. Jens Gregersen og Jens Suensen af Vesløs protesterede mod tingsvidne, før samtlige lodsejere var lovligt stævnet.
Salmand Bjerregård af Vester Vandet, vidnede som vurderingsmand ved landmålingen, at det var næsten 10 år siden, og henviste til det, der da var nedskrevet. De øvrige vurderingsmænd Christen Jensen og Jens Vandet i Kåstrup, Peder Christensen i St. Hillerslev, Niels Østergård i Vorring, Peder Ollesen i Øster Vandet og Laurs Pedersen og Tomas Christensen i Vester Vandet vidnede det samme.
(Iøvrigt nævnt: Peder Abildgård, Jens Balle, Michel Balle og Christen Nielsen, alle Sønderby). (22/8)

(15/8) Fogeden på Nørtorp fremstiller Niels Christophersen af Kløv og Anders Christensen af Hovsør og irettelægger et tingsvidne af 5/5 1668, hvoraf fremgår, at Niels Christophersen, Anders Christensen og Anders Sørensen, alle af Hovsør, på egne og deres bymænds vegne har taget Søren Rasmussen, foged på Kølbygård, i hånden og givet tilsagn om at afholde sig fra al brugelighed i Østerild hede nord og øst for Østerild.
Niels Christophersen påstår, at han slet ikke var på tinget den 5/5 1668 og ikke kendte noget til denne forpligt. Han siger videre, at da han for 21-22 år siden boede i Hovsør, havde han fri brugelighed i heden ulastet og ukæret.
Anders Christensen bekender, at han var til stede den omhandlede tingdag, men undskyldte sig med at han måtte gøre dem deres vilje", da hans husbond (og forsvarer) borgm. Jacob Madsen i København boede så langt borte. Han og de øvrige Hovsør-mænd havde dog altid haft deres fri brugelighed i heden.
(5/9)

(22/8) I sagen om Hovsør mændenes brug i Østerild hede fremfører Enevold Nielsen bl.a., at han den 20/6 93 af von Klingenberg har fået tilskødet nogle gårde i Hovsør med alle de rettigheder, de har haft fra Arilds tid, at der kan rejses tvivl om den forpligt Hovsør folkene skulle have givet i 1668 (se 22/8), og at denne .fordulte obligation" iøvrigt må vige for lovens ord om hævdvunden ret efter mere end 20 års ukæret brug. Jens Sørensen på vegne af Hans Frederich Levitzou, Johan Rantzau og andre interessenter irettelægger bl.a. Christian IV's dom af 17/4 1601 læst på tinget 12/5 1601 mellem Christopher Pax til Thorup, befalingsmand på Holbæk slot, og Gabriel Gyldenstjerne til Restrup med 2 Hovsør mænd, hvori Peder Ebbesen og hans tjenere i Østerild tildømmes retten over heden, medens Jep Lauridsen og Hovsør mænd idømmes bøde for ulovlig brug. Endvidere irettelægger 2 delevidner af 1642 taget af Niels Vilsen af Hundal på hans husbonds vegne, Niels Arenfeld til Ullerupgård, over følgende Hovsør mænd: Laurids Ibsen, Christen Christensen Laust, Jens Andersens søn Peder Jensen og Christen Christensen Techer. Vidnerne stadfæstet på landstinget i 1643.
(I alt irettelægges 15 dokumenter i sagen).
Opsat 4 uger. (3/10)

(5/9) Enevold Nielsen til Kølbygård fremfører i sagen om Østerild hede, at dommen af 1601 hverken nævner .skel, stabel, eller sten", men henviser til sand- og ridemandsbreve, som han nu begærer fremlagt.
Endvidere anmoder han om bevis på, at Hovsør-folk har betalt for deres brug i heden. Opsættes 14 dage. (17/10)

(3/10) I sagen om Østerild hede irettelægger Nørtorps foged mange dokumenter bl.a. højesteretsdommen af 1601 i sin fulde ordlyd: Peder Ebbesen, høvedsmand til Sundenæs har stævnet Jep Lauridsen i Hovsør, Nis (Niels?) Erichsen, Laurs Pedersen, Christen Marquortsen og mange bymænd ibd. for brug i Østerild hede mod kgl.M.s dom og forbydelsesbrev.
Gabriel Gyldenstierne til Restrup svarede, at den tid Hostrup var ved magt, før Hovsør var bygget og også senere, brugte Hostrup mændene heden, og mente de havde ret dertil. Herimod irettelagde Peder Ebbesen et tingsvidne af 1541, hvori nævnes en dom af .første kong Frede-rik", der på grundlag af sandmands-, ridemands- og låsebreve tildømmer Peder Ebbesens tjenere i Østerild heden.
1601-dommen følger kong Frederiks dom og bliver læst på Hillerslev herredsting med få års mellemrum i perioden 1601-24 og derefter i 1643, -44. og -68.
(1604 19/6 - skriver Jørgen Staffensen, 1604 9/10 Simon Mortensen og 1608 Simon Skriver, 1615 til 1622 Mogs Mogensen Skriver, 1643 Christen Kosse Skriver, 1668 Niels Jensen).
Dernæst et tingsvidne af 1601 erhvervet af Hendrich Andersen i Vestergård. Endvidere en kontrakt af 15/5 1668 mellem Ullerupgård og Sønderby mænd om, at disse skal levere tørv til Ullerupgård, fordi Ullerupgårds ejer har forsvaret mændenes ret til Østerild hede overfor Hovsør bymænd.
(I alt fylder indførslen med indlæg, svar og efterfølgende dom 12 tingbogssider).
Dom: .Sønderby mændene har ikke haft nogen skellig at arrestere eller betage Hovsør bymænd deres lyng og græs, men bør derfor at give dem fornøjelse, og Hovsør mænd herefter ej i nogen måde at tilegne sig nogen brugelighed i Østerild eller Sønderby endels mark eller lodskifte hede, men alene samme brugsel i Østerild og Vesløs fællig, som de tilforn i mere end 20 år har haft".

Lelius til Ullerupgård har på sine tjeneres vegne i Rær og Vigsø stævnet præsten i Rær vedr. præstetiende. Peder Sørensen i Rær, Envold Sørensen i Rærgård, Michel Pedersen i Febbersted og Anders Sørensen i Pugdahl vidnede, at de i 4 præsters tid og nu i den femtes altid havde ydet på skæppen.
Præsten henholder sig til, at alle skal yde på samme måde. (10/7)

(3/7) Der afsiges dom i sagen om præstetiende på skæppen eller kærven i Hansted og Vigsø sogne: Præstens påstand, om at der skal ydes på samme måde af alle, findes .billig", så hvis ikke 4 af de vederhæftigste mænd i hvert sogn inden 8 dage forsikrer ham hans tiende på skæppen i omfang som tidligere, må han for fremtiden tage tiende på kærven.

Envold Nielsen til Kølbygård forbyder færdsel over Ullerupgårds marker.

Ubbe Christensen i Koldby på ritmester Olle Krabbes vegne til Nandrup har stævnet Christian Lelius på Ullerupgård for gæld efter en skadesløsforskrivning af 1681 på 46 rdl., der er transporteret fra Claus Unger til Krabbe.
Borgmester Lelius møder og meddeler, at forskrivningen er for halvdelen af et udlæg i Momtoft for Ungers og Lelius' tilgodehavende efter en kommisionsdom, der imidlertid blev omstødt ved højesteret, og irettelægger Ungers skriftlige revers lydende, at forskrivningen er ugyldig, hvis den udlagte eng fratages Lelius ved en kendelse i højesteret.
Sagen udsættes i 6 uger, for at Ungers udtalelse herom kan indhentes. (16/7)

(4/6) Olle Krabbe kontra borgm. Lelius, der fremlægger et forseglet missive fra Claus Unger, hvoraf fremgår, at han havde glemt reversen og vil stille sin søstersøn Olle Krabbe tilfreds på anden måde.
Ubbe Christensen forlanger dom, hvorefter Lelius gennemgår samtlige dokumenter i sagen (1 side). (Dommen er ulæselig).

Borgmester Lelius lader sine tjenere tiltale for restancer bl.a. Jens Knudsen i Tingstrup, Jens Ollesen i Kjelstrup, Peder Dige i Skårup i Nors sogn, Christen Pedersen i Malle, Salmand Ollesen i Hundborg, Poul Torsen i Sennels, Peder Jørgensen i (Hundal).
Opsat 8 dage. (6/8)

(30/7) Lelius' sag om nogle bønders restancer er indbragt til dom, men opsættes 14 dage, da herredsfogeden på Thisted kirkes vegne har krav overfor Peder Jørgensen i Hundal, der derfor må udpeges en sættedommer. (20/8)

(6/8) Lelius begærer dom i sagen om restancer.
Kun Peder Dige i Skårup er mødt. Alle andre skal betale. (Se næste indførsel).
Laurids Pedersen Morsing er sættedommer.
Emmike Eriksen har stævnet Lelius vedr. dennes adkomst i Hundalgård og hvor stor afgift, han har mod-taget af fæsteren Peder Jørgensen.
En fortegnelse over det arbejde, Peder Jørgensen har gjort for Ullerupgård siden Michelsdag 94 samt betalt afgift, blev irettelagt (specificeret), endeligt bekræftet af Peder Jørgensen og hans søn Peder Pedersen, medens han til Thisted kirke kun havde ydet lidt af den årlige afgift på 10 td. byg og heller ikke kunne yde mere, hvis han skulle gøre så strengt arbejde hos Ullerupgård.
På Lelius' spørgsmål svarer Peder Jørgensen, at han mistede sine kreaturer for 3-4 år siden og ikke derefter har pløjet, og at det og den store misvækst i 93 er årsag til, at han ikke har betalt til kirken.
Lelius konstaterer, at da han lader andre så i sin jord, og da husene er brøstfældige, ville Lelius finde en anden fæster, som kunne svare sin skyld til kirken, hvortil Emmike Eriksen svarer, at så skal Lelius garantere kirkens resterende landgilde.
Lelius anmoder om syn på gården.

Pors fremlagde en dom af 30/4 78, hvorefter Østerild-mænd skulle skylde ham noget for tørvegravning på Ullerupgårds ejendom: Peder Jensens arving Anne Pedersdatter, nu gift med Christen Andersen i Østerild,Bertel Christensen, nu Christen Damsgård, Christen Jensens hustru nu Laust Jacobsen, Anders Sørensen, nu Jens Andersen, m.fl.
En del af de indstævnede mødte og irettelagde en dom af 1/2 87, hvorefter Østerild sognemænd blev frikendt for Pors' krav.

Lelius til Ullerupgård har stævnet Gregers Sørensen i Kiergård, hans hustru og folk for at have aflivet et svin tilhørende Christen Jensen, hvilket de benægtede ved ed, Christen Sørensen og Niels Andersen (i Tved sogn?) vidnede, at de havde fundet dyret nord for Gregers Sørensens dige. (Se næste).

En person ved navn Mads Ollesen, der havde opholdt sig hos Gregers Sørensen samme dag, blev pålagt at møde om 8 dage.

Christen Enevoldsen stævner på Olle Christensen Krogs vegne i Vigsø Christian Lelius til Ullerupgård til påhør af vidne vedr. arrest, som Olle Krog har gjort i Lelius' karl Niels Torsens resterende løn, for gæld til Krog. Tingsvidne.

Christian Lelius til Ullerupgård har stævnet Anne Skoning i Sennels for undvigelse, endvidere Anders Nielsens enke i (Malle?) med hendes børn og folk, Christen Pedersen i Malle, Niels Torsen, Poul Torsen, Jens Hundborg og Maren Bundgård, alle i Sennels sogn, Christen Smed og Peder Smed i Sennels. Der vidnes, at hun er frarømt sit hus uden lovlig opsigelse.
Dom: Hun skal straffes som rømningsmand.

Amtsforvalteren har stævnet Enevold Nielsen i Thisted, Lelius på Ullerupgård og Peder Tomsen på Momtoft til opkrævelse af mænd til at sætte skelsten mellem Touborgs eng og Ullerupgårds og Momtofts marker. (29/3)

(22/3) Skelsætning mellem Toubrou eng tilhørende amtsforvalteren og Ullerupgårds og Momtofts marker er foretaget af Laurs Bech i Hou, Peder Andersen i Vandtrang, Iver Laursen i Hundal, Laurs Ibsen i Sennels, Niels Grud, Jens Nielsen, Christen Nielsen ibd. og Niels Tomsen i Knudgård.