Ullerupgård, engang den største hovedgård i Thy, hed oprindelig Vollerupgaard, i 1354 nævnes gården som Ulsdorph, er også nævnt som Woldorp, senere Willerup og Wullerup.
BEMÆRK!
Ullerupgård (hovedgården) omtales også Sønder-Ullerupgård, Ny Ullerupgård og Ullerup.
Nørre-Ullerupgård omtales også som Ny Ullerupgaard.
1365
Ullerupgård ejes af Niels Esgesen (Eisen) Frost.
1406
Ejes Gården af Palne Kirt
1458
Sønnen Niels Pallesen Kirt, der 1459 solgte sin Gaard "Oppogrund" i Sennels Sogn til Dueholm Kloster, ejer Ullerupgård.
1490
Er det Henneke Kirt, visse steder omtalt som Henning Kirt, som står som ejer af Gården, hans navn findes på en af Kirkeklokkerne i Thisted, muligt er den skænket til Kirken, af ham og hans hustru Karen Eriksdatter Løvenbalk, i andledning af en sjælemesse, for deres eneste søn, som druknede i Skjern Aa.
1515
Skjænkede fru Karen noget Gods i Thy til Dueholm Kloster, for at man skulle holde en ugentlig messe for hendes mand og søns jordfærd. Henneke Kirt og hans 2. hustru var barnløse, og derfor gik Gården ved arv eller køb til Familien Skeel.
1526 eller 1550
Ejes den af Niels Skeel der ejer flere Gårde, blandt andet Thisted Bisgård, og Voergård i Vendsyssel.
I dette år nævnes Thomas Thomsen (Sehested) i Forbindelse med Ullerup, som han dog kun havde i Forlening af Niels Skeel til Nygaard.
1561
Dør Niels Skeel, og hans enke Karen Krabbe Glob styrer derefter Godset, der da regnes for Thylands største Gård, og desuden havde et tilligende Bøndergods på 500 td. Hartkorn, desuden ejede hun Ullerup på Mors, og Hillerslev Gods. Det er i deres tid, at Gården vokser sig større, og sognepræsten i Sennels sogn klager i sin indberetning i 1555, at det går ud over Embedet, at ti Gårde i sognet, der før svarede tiende til Præsten, nu var blevet lagt under Ullerupgård, der ikke svarede nogen Afgift.
1586
Dør Karen Krabbe, og hendes dattere den kendte Ingeborg Skeel til Woergård i Vendsyssel, arver den, hun var kendt for sin hårhed, men desuden en meget dygtig Kvinde, der byggede den nuværende Woergård, hun var gift med Otto Branner, og efter hendes død 1604 deles Godset, da de var barnløse.
1604
Efter Ingeborg Skeel's død tilfalder Ullerupgård Hans Axelsøn Arenfeldt
1611
Ved faderens død arver Niels Arenfeldt Ullerupgård. Niels Arenfeldt har ikke sat sig noget smukt minde, han blev for Mened, og andre forseelser dømt til at rømme Landet.
1642
Karen Dyre's anklage mod sin mand for forsøg på giftmord. Ved landstinget i Viborg, skulle Niels Arenfeldt imidlertid fremskaffe 11 adelsmænd, der ved deres ed kunne sige god for ham, og han ville være fri for anklage. Nogle af de 11 lovmænd, kunne dog ikke bevise deres adelige herkomst og både lovmændene og Niels Arenfeldt blev dømt til landsforvisning i 2o år.
(I tidens løb er der sat spørgsmåltegn ved anklagens troværdighed, eller om Niels Arenfeldt var genstand for et komplot foranstaltet af Karen Dyre og hendes stedmoder Anne Pedersdatter.)
1642
Karen Dyre bliver indsat på Ullerupgård. Sad for Gården til 1668.
1648
De landsforviste blev benådet og fik atter lov at bosatte sig i landet. Niels Arenfeldt kom tilbage i 1648, døde 1669
1650
Claus Pors får pant i Ullerupgård.
1660
Claus Pors dør, 43 år gammel, og opnår ikke at eje Ullerupgård.
1661 eller 1668
Karen Dyre sælger den til sin datter Anne Arenfeldt, Claus Pors' Efterleverske, med 128 td. hartkorn, foruden bøndergods og tiende. I hendes mors tid rasede Svenskerkrigene, og den gamle Gård, som lå tæt ved Alfavej, blev slemt plaget i disse år.
1670
Anne Arenfeldt nævnes mange gange i Tingbogen, oftest drejede sagerne sig om gæld, hendes bønder skyldte, synsforretninger o.l. Det fremgår at inspektør Chr. Henrik Petersen har gården i forpagtning, i hvilket anledning, der holdes syn på Ullerupgård og det indbo, der skulle blive i gården medens inspektøren havde forpagtningen.
1675
Anne Arenfeldt forbyder i retten alle at lade svin, ringede såvel som uringede at komme på Ullerupgårds jord og på jorden til de ødegårde, der hører under Ullerupgård.
1676
Deres Sønner Claus Herluf Pors og Hans Axel Pors overtager Gaarden. De trættedes om Gården, som de delte. Claus Heluf blev på Ullerupgård og Hans Axel fik Momtoft.
1679
Den 7/1 har Claus Herluf Pors Hvide ladet stævne Hans Axel Pors og sine søstre og fremlægger en obligation, udstedt af deres mor Anne Arenfeldt til Laurits Jensen i Thisted, som Claus Herluf Pors havde indfriet, samt en fortegnelse over, hvad han havde givet ud, siden hans mor blev syg i København og døde. Han blev kaldt over til hende 23/6 1677. Hendes lig (hensat 25/8 1677, i Sennels kirke) blev ført hjem, og da var der ikke noget på gården til lys og føde. Da var hans mormor og hans søstre der. Der måtte købes madvarer til dem og folkene og kornet stod uhøstet og ubjerget. Han måtte betale alt eg sin mors begravelse m.m. i alt 560 rdl. 3 mk. 5 sk. Han fremlagde ligeledes en kommissionsdom, udstedt 1675, ml. Anne Arenfeldt på den ene side og hendes børn på den anden, om at de skal have indvisning i Ullerupgård med gods for deres arvelodder. Dom: Børnene skal ved gode mand gøres fornøjelse for deres arv i Ullerupgård og godset.
1681
Den 6/7 stævnes en fremmed kvinde, der havde haft tilhold i Tousse og der født et barn, døbt d. 9/5. i Hundstrup, med navnet Anne Marie. Til barnefar udlagde hun Claus Herluf Pors på Ullerupgård.
Læs mere om udviklingen i den sag, på siden om Claus Herluf Pors.
1681
De kom til at skylde Borgmester Enevol Berregaard 893 rigsdaler, han gjorde indlæg i Gårdene, og Kronen tog resten, for ubetalte afgifter og Skatter. Enevol Berregaard og Christian Mortensen Lælius købte Kronens part for 4800 rigsdaler, at det var en god forretning viste sig da de senere solgte halvparten for 6508 rigsdaler.
1683
Stævnes Claus Herluf Pors af amtsskriveren for resterende kongelige skatter og korn og kreaturer bliver udlagt herfor. Claus Herluf Pors stævner dette år, præsten i Sennels hr. Anders Pallesen. Sagen drejer sig dels om præstens pligt til at optegne Jord i sognet og Claus Herluf Pors tilegnelse af fælledjord, og dels om, hvorfor præsten ikke fra prædikestolen kunne gøre prædiken for ham (CHP).
1684
Claus Herluf Pors har åbenbart forladt Ullerupgård, enten det så har været på foranledning af præsten eller hans økonomiske vanskeligheder. 18.3.1684 oplyser Tingbogen, at han nu har sin værelse, våning, bopæl og tilhold i Langvad, i Vester Hannæs herred og ikke mere holder dug og disk på Ullerupgård.
1686
Tingbogen giver mange eksempler på, hvor galt det står til med økonomien på Ullerupgård. Amtsprotokollen 1686 angiver at Claus Herluf Pors for 1685, skylder skat for 1685 og 1.7.1686, både penge og kornskatter., samt at CHP "har for 2 år siden forladt Ullerupgård, gården er i armod geråden, så ingen betaling hos ham kan vare at vente, men eftersom borgmester Christian Mortensen Lælius og borgmester Enevol Nielsen Berregaard befindes efter egen erbydelse og cammercollegiets tilladelse at have antaget gården, kommer den til at svare til restancen, hvorom ingen afregning endnu er sket, enten den er rigtig eller ej".---
7/6 fremkalder Borgmester Christian Mortensen Lælius folk, der d. 30/4. har vurderet husene på Ullerupgård. 2 korshuse var slet nedblæst og mursten borte. En part af ladehusene var af vejrliget meget forfalden, forbrækket og henblæst. 2 mænd vidner, at husene ikke stod til at forfærdige, så dersom de skulle stå vinteren over, blev de ganske ruineret og siden henstjålet, eftersom det ligger ved offentlig vej. Andre synsmænd har 1/7. været ved den øde og forladte Ullerupgård. Ralingen, der er at korshus, halvparten af gavlen i øster ende var udbrudt og borte, størsteparten af ,væggene, der dels var af sten, dels af ler, var nedfalden og borte. Taget af det endnu stående hus var næsten afblæst og borte. Flælene, der havde ligget på fruerstuegulvet var afbrudt og borte, bjælker var løse og halvrådne.
1687
11/1. udbyder borgmester Christian Mortensen Lælius og borgmester Enevol Nielsen Berregaard Ullerupgård, eller en del deraf i bortfæstning, ialt 8o td. hk. De tilbyder 3 års frihed for afgifter og landgilde og tilbyder hjælp til tømmer til gården.
1691
Hans Axel Pors sælger Momtoft (10 tdr. hartk.) til Amtsforv. Jens Hansen i Thisted.
1693
30/5 Tingbog: Sag om Ullerupgårds fri bjergning af ilding, lyng eller tørv, og sommergræsning på Abildhaves ejendom i Østerild.
1694
Deler Enevol Berregaard og Christian Mortensen Lælius Gården mellem sig. Enevol Berregaard bygger derefter Nørre Ullerupgård, og Christian Mortensen Lælius beholder Gammel Ullerupgård
1694
3/7 Tingbog: Sag om tiende.
1694
11/12 Tingbog: Sag om færdsel over Ullerupgårds marker.
1695
4/6 Tingbog: Sag om gæld mod Christian Lælius.
1695
30/7 Tingbog: Sag om gæld til Christian Lælius.
1695
3/12 Tingbog: Sag om tørvegravning.
1696
20/10 Tingbog: Sag om aflivning af et svin.
1697
28/9 Tingbog: Lælius til Ullerupgård stævnes.
1697
16/11 Tingbog: Christian Lælius til Ullerupgård har stævnet Anne Skoning i Sennels for undvigelse.
1698
28/3 Tingbog: Sag om skelsten.
1699
Efter Christian Mortensen Lælius død overtager Enken Kirsten Lauridsdatter Sønder-Ullerupgård.
1712
Enken Kirsten Lauridsdatter overlader Sønder-Ullerupgård til sønnen Morten Kønig Lælius.
1713
Berregaard sælger Nørre-Ullerupgård (32 og 137 Td. Hrtk.) for 6508 Rd. Til Mourits Kønig Lælius 1731.
1727
1731
1733
Enken Anne Elisabeth Hofgaard ægtede Kaptajn Thomes Thomsen 1749.
1740
Falitboet efter Morten Kønig Lælius Sælger Sønder-Ullerupgård (32, 10 og 200 Td. Hrtk.) for 10,500 Rd. Til commerceråd Lars Andersen Hviid.
1741
Skifteprotokol fra Nørre Ullerupgaard, efter Niels Hvad's hustru i Sennels.
1749
Thomes Thomsen dør og Enken Anne Elisabeth Hofgaard overtager igen Nørre-Ullerupgård.
1750
Lars Toft køber Sønder-Ullerupgård.
1751
Momtoft købes tilbage, og bliver atter en bondegård under Sønder-Ullerupgård.
1755
Enke Anne Elisabeth Hofgaard dør, hvorefter Nørre-Ullerupgård med Tiender og Gods (35, 48 og 217 Tønder Hartkorn) ifølge Terstamente Kom til Thomas Thomsen's Broder Justitsråd Jørgen Thomsen.
1756
Af Jørgen Thomsen's fallitbo køber, Lars Toft til Sønder-Ullerupgård, Nørre-Ullerupgård for 14,498 Rd.
1756
Lars Toft samlede atter Ullerupgård.
1768
Indberetning fra Lars Toft til amtmand Hauch.
1770
Hoverireglement for Ullerupgård
1774
Efter Lars Toft enkes død kom Ullerupgård til Kancelliråd Nicolai Toft
1787
Der bygges nyt stuehus. (ej bekræftet)
1787
Den første officielle folketælling her i landet. 1 juli 1787, Sennels sogn, Ullerupgård
1801
Folketælling i Sennels sogn, Februar 1801, Sønder Ullerupgård
1801
Nicolai Toft bortsolgte en stor Del af Bøndergodset
1802
Afhændes Ullerupgård (66, 108 og 452 Td. Hrtk.) for 110,000 Rd. Til Justitsr. Poul Marcussen til Klæstrup (Krastrup)?.
1802
Justitsråd Poul Marcussen sælger Momtoft til Kancelliråd Nicolai Toft for 28,750 Rd.
1805
Ullerupgård har 305 hektar opdyrket Jord med 66 1/8 Td. Hartkorn Hovedgårdstakst, 48 Td. Tiendehartkorn og 215 Td. Hartkorn Bønderfæstegods.
1807
Marcussen får bevilling til at udstykke Ejendommen.
1811
Og solgte i 1811 sammen med P.S. Fønss ved Auktion Hovedparcellen med 45 Td. Hrtk. for 36,050 Rd. til Jens Wad
1834
Folketælling Februar 1834 i Sennels sogn, Gammel Ullerupgård
1838
Efter hans Død købtes Ullerupgård ved Auktion for 18,500 Rd. af Peder K. Hagensen
1845
Folketælling i Sennels sogn februar 1845, Ullerupgård (en Hovedgård)
1860
Sennels sogn 1860 Folketælling Ullerupgård
1878
Peder K. Hagensen sælger for 120,000 Kr. Nørre-Ullerupgård til Sønnen Martin Hagensen.
1880
Folketælling 1880 i Sennels sogn. "Gammel Ullerupgård"
1887
Peder K. Hagensen's Søn, Nis Nissen Hagensen overtager Sønder-Ullerupgård. Forældrene flytter til Nykøbing Mors.
1905
Driftsbygningerne brænder.
1912
Nis Nissen Hagensen sælger Sønder-Ullerupgård til N. Johansen for 159.000 kr.
1913
N. Johansen sælger gården til Poul Christian Knudsen, som afhænder Gården til Thylands Udstykningsforening, for 180.000 kr.
1916
Denne udstykker ca. 33 ha. i 7 Statsmandsbrug og solgte derefter i august 1916 Hovedparcellen til Prpt. Viggo Oddershede, for 149.000 kr.
1918
1919
Ullerupgård bliver Avlscenter for Svin af dansk Landrace.
1927
Dokument. Håndskrevet beskrivelse af Ullerupgård, af A. Svalgaard
1930
1/9 Driftsbygningerne brænder.
1931
Bygninger opføres efter brand
1966
Holger Krog, overtager gården d. 1/11 fra svigerfaderen.
1995
Den 30/6 overtager Gunnar og Britta Nielsen Ullerupgård
2000
Gammel hovedbygning, som stammer fra 1787, rives ned, og der bygges nyt.