Ullerupgård, engang den største hovedgård i Thy, hed oprindelig Vollerupgaard, i 1354 nævnes gården som Ulsdorph, er også nævnt som Woldorp, senere Willerup og Wullerup. BEMÆRK! Ullerupgård (hovedgården) omtales også Sønder-Ullerupgård, Ny Ullerupgård og Ullerup. Nørre-Ullerupgård omtales også som Ny Ullerupgaard. |
|
1365 |
Ullerupgård ejes af Niels Esgesen (Eisen) Frost. |
1406 |
Ejes Gården af Palne Kirt |
1458 |
Sønnen Niels Pallesen Kirt, der 1459 solgte sin Gaard "Oppogrund" i Sennels Sogn til Dueholm Kloster, ejer Ullerupgård. |
1490 |
Er det Henneke Kirt, visse steder omtalt som Henning Kirt, som står som ejer af Gården, hans navn findes på en af Kirkeklokkerne i Thisted, muligt er den skænket til Kirken, af ham og hans hustru Karen Eriksdatter Løvenbalk, i andledning af en sjælemesse, for deres eneste søn, som druknede i Skjern Aa. |
1515 |
Skjænkede fru Karen noget Gods i Thy til Dueholm Kloster, for at man skulle holde en ugentlig messe for hendes mand og søns jordfærd. Henneke Kirt og hans 2. hustru var barnløse, og derfor gik Gården ved arv eller køb til Familien Skeel. |
1526 eller 1550 |
Ejes den af Niels Skeel der ejer flere Gårde, blandt andet Thisted Bisgård, og Voergård i Vendsyssel. I dette år nævnes Thomas Thomsen (Sehested) i Forbindelse med Ullerup, som han dog kun havde i Forlening af Niels Skeel til Nygaard. |
1561 |
Dør Niels Skeel, og hans enke Karen Krabbe Glob styrer derefter Godset, der da regnes for Thylands største Gård, og desuden havde et tilligende Bøndergods på 500 td. Hartkorn, desuden ejede hun Ullerup på Mors, og Hillerslev Gods. Det er i deres tid,
at Gården vokser sig større, og sognepræsten i Sennels sogn klager i sin indberetning i 1555, at det går ud over Embedet, at ti Gårde i sognet, der før svarede tiende til Præsten, nu var blevet lagt under Ullerupgård, der ikke svarede nogen Afgift. |
1586 |
Dør Karen Krabbe, og hendes dattere den kendte Ingeborg Skeel til Woergård i Vendsyssel, arver den, hun var kendt for sin hårhed, men desuden en meget dygtig Kvinde, der byggede den nuværende Woergård, hun var gift med Otto Branner, og efter hendes død 1604 deles Godset, da de var barnløse. |
1604 |
Efter Ingeborg Skeel's død tilfalder Ullerupgård Hans Axelsøn Arenfeldt |
1611 |
Ved faderens død arver Niels Arenfeldt Ullerupgård. Niels Arenfeldt har ikke sat sig noget smukt minde, han blev for Mened, og andre forseelser dømt til at rømme Landet. |
1642 |
Karen Dyre's anklage mod sin mand for forsøg på giftmord. Ved landstinget i Viborg, skulle Niels Arenfeldt imidlertid fremskaffe 11 adelsmænd, der ved deres ed kunne sige god for ham, og han ville være fri for anklage. Nogle af de 11 lovmænd, kunne dog ikke bevise deres adelige herkomst og både lovmændene og Niels Arenfeldt blev dømt til landsforvisning i 2o år. (I tidens løb er der sat spørgsmåltegn ved anklagens troværdighed, eller om Niels Arenfeldt var genstand for et komplot foranstaltet af Karen Dyre og hendes stedmoder Anne Pedersdatter.) |
1642 |
Karen Dyre bliver indsat på Ullerupgård. Sad for Gården til 1668. |
1648 |
De landsforviste blev benådet og fik atter lov at bosatte sig i landet. Niels Arenfeldt kom tilbage i 1648, døde 1669 |
1650 |
Claus Pors får pant i Ullerupgård. |
1660 |
Claus Pors dør, 43 år gammel, og opnår ikke at eje Ullerupgård. |
1661 eller 1668 |
Karen Dyre sælger den til sin datter Anne Arenfeldt, Claus Pors' Efterleverske, med 128 td. hartkorn, foruden bøndergods og tiende. I hendes mors tid rasede Svenskerkrigene, og den gamle Gård, som lå tæt ved Alfavej, blev slemt plaget i disse år. |
1670 |
Anne Arenfeldt nævnes mange gange i Tingbogen, oftest drejede sagerne sig om gæld, hendes bønder skyldte, synsforretninger o.l. Det fremgår at inspektør Chr. Henrik Petersen har gården i forpagtning, i hvilket anledning, der holdes syn på Ullerupgård og det indbo, der skulle blive i gården medens inspektøren havde forpagtningen. |
1675 |
Anne Arenfeldt forbyder i retten alle at lade svin, ringede såvel som uringede at komme på Ullerupgårds jord og på jorden til de ødegårde, der hører under Ullerupgård. |
1676 |
Deres Sønner Claus Herluf Pors og Hans Axel Pors overtager Gaarden. De trættedes om Gården, som de delte. Claus Heluf blev på Ullerupgård og Hans Axel fik Momtoft. |
1679 |
Den 7/1 har Claus Herluf Pors Hvide ladet stævne Hans Axel Pors og sine søstre og fremlægger en obligation, udstedt af deres mor Anne Arenfeldt til Laurits Jensen i Thisted, som Claus Herluf Pors havde indfriet, samt en fortegnelse over, hvad han havde givet ud, siden hans mor blev syg i København og døde. Han blev kaldt over til hende 23/6 1677. Hendes lig (hensat 25/8 1677, i Sennels kirke) blev ført hjem, og da var der ikke noget på gården til lys og føde. Da var hans mormor og hans søstre der. Der måtte købes madvarer til dem og folkene og kornet stod uhøstet og ubjerget. Han måtte betale alt eg sin mors begravelse m.m. i alt 560 rdl. 3 mk. 5 sk. Han fremlagde ligeledes en kommissionsdom, udstedt 1675, ml. Anne Arenfeldt på den ene side og hendes børn på den anden, om at de skal have indvisning i Ullerupgård med gods for deres arvelodder.
Dom: Børnene skal ved gode mand gøres fornøjelse for deres arv i Ullerupgård og godset.
|
1681 |
Den 6/7 stævnes en fremmed kvinde, der havde haft tilhold i Tousse og der født et barn, døbt d. 9/5. i Hundstrup, med navnet Anne Marie. Til barnefar udlagde hun Claus Herluf Pors på Ullerupgård. Læs mere om udviklingen i den sag, på siden om Claus Herluf Pors. |
1681 |
De kom til at skylde Borgmester Enevol Berregaard 893 rigsdaler, han gjorde indlæg i Gårdene, og Kronen tog resten, for ubetalte afgifter og Skatter. Enevol Berregaard og Christian Mortensen Lælius købte Kronens part for 4800 rigsdaler, at det var en god forretning viste sig da de senere solgte halvparten for 6508 rigsdaler. |
1683 |
Stævnes Claus Herluf Pors af amtsskriveren for resterende kongelige skatter og korn og kreaturer bliver udlagt herfor. Claus Herluf Pors stævner dette år, præsten i Sennels hr. Anders Pallesen. Sagen drejer sig dels om præstens pligt til at optegne Jord i sognet og Claus Herluf Pors tilegnelse af fælledjord, og dels om, hvorfor præsten ikke fra prædikestolen kunne gøre prædiken for ham (CHP). |
1684 |
Claus Herluf Pors har åbenbart forladt Ullerupgård, enten det så har været på foranledning af præsten eller hans økonomiske vanskeligheder. 18.3.1684 oplyser Tingbogen, at han nu har sin værelse, våning, bopæl og tilhold i Langvad, i Vester Hannæs herred og ikke mere holder dug og disk på Ullerupgård. |
1686 |
Tingbogen giver mange eksempler på, hvor galt det står til med økonomien på Ullerupgård. Amtsprotokollen 1686 angiver at Claus Herluf Pors for 1685, skylder skat for 1685 og 1.7.1686, både penge og kornskatter., samt at CHP "har for 2 år siden forladt Ullerupgård, gården er i armod geråden, så ingen betaling hos ham kan vare at vente, men eftersom borgmester Christian Mortensen Lælius og borgmester Enevol Nielsen Berregaard befindes efter egen erbydelse og cammercollegiets tilladelse at have antaget gården, kommer den til at svare til restancen, hvorom ingen afregning endnu er sket, enten den er rigtig eller ej".--- 7/6 fremkalder Borgmester Christian Mortensen Lælius folk, der d. 30/4. har vurderet husene på Ullerupgård. 2 korshuse var slet nedblæst og mursten borte. En part af ladehusene var af vejrliget meget forfalden, forbrækket og henblæst. 2 mænd vidner, at husene ikke stod til at forfærdige, så dersom de skulle stå vinteren over, blev de ganske ruineret og siden henstjålet, eftersom det ligger ved offentlig vej. Andre synsmænd har 1/7. været ved den øde og forladte Ullerupgård. Ralingen, der er at korshus, halvparten af gavlen i øster ende var udbrudt og borte, størsteparten af ,væggene, der dels var af sten, dels af ler, var nedfalden og borte. Taget af det endnu stående hus var næsten afblæst og borte. Flælene, der havde ligget på fruerstuegulvet var afbrudt og borte, bjælker var løse og halvrådne. |
1687 |
11/1. udbyder borgmester Christian Mortensen Lælius og borgmester Enevol Nielsen Berregaard Ullerupgård, eller en del deraf i bortfæstning, ialt 8o td. hk. De tilbyder 3 års frihed for afgifter og landgilde og tilbyder hjælp til tømmer til gården.
|
1691 |
Hans Axel Pors sælger Momtoft (10 tdr. hartk.) til Amtsforv. Jens Hansen i Thisted. |
1693 |
30/5 Tingbog: Sag om Ullerupgårds fri bjergning af ilding, lyng eller tørv, og sommergræsning på Abildhaves ejendom i Østerild. |
1694 |
Deler Enevol Berregaard og Christian Mortensen Lælius Gården mellem sig. Enevol Berregaard bygger derefter Nørre Ullerupgård, og Christian Mortensen Lælius beholder Gammel Ullerupgård |
1694 |
3/7 Tingbog: Sag om tiende. |
1694 |
11/12 Tingbog: Sag om færdsel over Ullerupgårds marker. |
1695 |
4/6 Tingbog: Sag om gæld mod Christian Lælius. |
1695 |
30/7 Tingbog: Sag om gæld til Christian Lælius. |
1695 |
3/12 Tingbog: Sag om tørvegravning. |
1696 |
20/10 Tingbog: Sag om aflivning af et svin. |
1697 |
|
1697 |
16/11 Tingbog: Christian Lælius til Ullerupgård har stævnet Anne Skoning i Sennels for undvigelse. |
1698 |
28/3 Tingbog: Sag om skelsten. |
1699 |
Efter Christian Mortensen Lælius død overtager Enken Kirsten Lauridsdatter Sønder-Ullerupgård. |
1712 |
Enken Kirsten Lauridsdatter overlader Sønder-Ullerupgård til sønnen Morten Kønig Lælius. |
1713 |
Berregaard sælger Nørre-Ullerupgård (32 og 137 Td. Hrtk.) for 6508 Rd. Til Mourits Kønig Lælius 1731. |
1727 |
Morten Kønig Lælius lader Sennels skole opføre. |
1731 |
Enken Anne Elisabeth Hofgaard overtager Nørre-Ullerupgård. |
1733 |
Enken Anne Elisabeth Hofgaard ægtede Kaptajn Thomes Thomsen 1749. |
1740 |
Falitboet efter Morten Kønig Lælius Sælger Sønder-Ullerupgård (32, 10 og 200 Td. Hrtk.) for 10,500 Rd. Til commerceråd Lars Andersen Hviid. |
1741 |
Skifteprotokol fra Nørre Ullerupgaard, efter Niels Hvad's hustru i Sennels. |
1749 |
Thomes Thomsen dør og Enken Anne Elisabeth Hofgaard overtager igen Nørre-Ullerupgård. |
1750 |
Lars Toft køber Sønder-Ullerupgård. |
1751 |
Momtoft købes tilbage, og bliver atter en bondegård under Sønder-Ullerupgård. |
1755 |
Enke Anne Elisabeth Hofgaard dør, hvorefter Nørre-Ullerupgård med Tiender og Gods (35, 48 og 217 Tønder Hartkorn) ifølge Terstamente Kom til Thomas Thomsen's Broder Justitsråd Jørgen Thomsen. |
1756 |
Af Jørgen Thomsen's fallitbo køber, Lars Toft til Sønder-Ullerupgård, Nørre-Ullerupgård for 14,498 Rd. |
1756 |
Lars Toft samlede atter Ullerupgård. |
1768 |
Indberetning fra Lars Toft til amtmand Hauch. |
1770 |
Hoverireglement for Ullerupgård |
1774 |
Efter Lars Toft enkes død kom Ullerupgård til Kancelliråd Nicolai Toft |
1787 |
Der bygges nyt stuehus. (ej bekræftet) |
1787 |
Den første officielle folketælling her i landet. 1 juli 1787, Sennels sogn, Ullerupgård |
1801 |
Folketælling i Sennels sogn, Februar 1801, Sønder Ullerupgård |
1801 |
Nicolai Toft bortsolgte en stor Del af Bøndergodset |
1802 |
Afhændes Ullerupgård (66, 108 og 452 Td. Hrtk.) for 110,000 Rd. Til Justitsr. Poul Marcussen til Klæstrup (Krastrup)?. |
1802 |
Justitsråd Poul Marcussen sælger Momtoft til Kancelliråd Nicolai Toft for 28,750 Rd. |
1805 |
Ullerupgård har 305 hektar opdyrket Jord med 66 1/8 Td. Hartkorn Hovedgårdstakst, 48 Td. Tiendehartkorn og 215 Td. Hartkorn Bønderfæstegods. |
1807 |
Marcussen får bevilling til at udstykke Ejendommen. |
1811 |
Og solgte i 1811 sammen med P.S. Fønss ved Auktion Hovedparcellen med 45 Td. Hrtk. for 36,050 Rd. til Jens Wad |
1834 |
Folketælling Februar 1834 i Sennels sogn, Gammel Ullerupgård |
1838 |
Efter hans Død købtes Ullerupgård ved Auktion for 18,500 Rd. af Peder K. Hagensen |
1845 |
Folketælling i Sennels sogn februar 1845, Ullerupgård (en Hovedgård) |
1860 |
Sennels sogn 1860 Folketælling Ullerupgård |
1878 |
Peder K. Hagensen sælger for 120,000 Kr. Nørre-Ullerupgård til Sønnen Martin Hagensen. |
1880 |
Folketælling 1880 i Sennels sogn. "Gammel Ullerupgård" |
1887 |
Peder K. Hagensen's Søn, Nis Nissen Hagensen overtager Sønder-Ullerupgård. Forældrene flytter til Nykøbing Mors. |
1905 |
Driftsbygningerne brænder. |
1912 |
Nis Nissen Hagensen sælger Sønder-Ullerupgård til N. Johansen for 159.000 kr. |
1913 |
N. Johansen sælger gården til Poul Christian Knudsen, som afhænder Gården til Thylands Udstykningsforening, for 180.000 kr. |
1916 |
Denne udstykker ca. 33 ha. i 7 Statsmandsbrug og solgte derefter i august 1916 Hovedparcellen til Prpt. Viggo Oddershede, for 149.000 kr. |
1918 |
Kopi af Panteobligation |
1919 |
Ullerupgård bliver Avlscenter for Svin af dansk Landrace. |
1927 |
Dokument. Håndskrevet beskrivelse af Ullerupgård, af A. Svalgaard |
1930 |
1/9 Driftsbygningerne brænder. |
1931 |
Bygninger opføres efter brand |
1966 |
Holger Krog, overtager gården d. 1/11 fra svigerfaderen. |
1995 |
Den 30/6 overtager Gunnar og Britta Nielsen Ullerupgård |
2000 |
Gammel hovedbygning, som stammer fra 1787, rives ned, og der bygges nyt. |